Hvordan kan meningsløsheden bare fortsætte i Gaza?

Den amerikanske professor og redaktør Peter Beinart har i en ny bog undersøgt, hvordan så mange amerikanske jøder kunne leve med Israels inhumane forbrydelser i Gaza. Kort fortalt er de fanget i en fortælling, hvor de selv altid er truede, og derfor ser deres statslige vold som nødvendigt forsvar – ikke som undertrykkelse.

Åh hvor er det meningsløst at den israelske hær fortsætter med at bombe Gaza og forhindre humanitær hjælp fra Røde Kors og Læger uden Grænser eller MSF, som står for Médecins Sans Frontières – det franske navn for Læger uden Grænser. MSF advarer i en pressemeddelelse om en total humanitær katastrofe i Gaza. Over 50.000 mennesker er blevet dræbt siden d. 7. oktober 2023 – heraf en tredjedel børn. 409 nødhjælpsarbejdere har mistet livet, herunder 11 fra MSF.

Foto af Emad El ByedUnsplash

Hvordan kan så mange jødere acceptere eller ligefrem forsvare den israelske hærs inhumane handlinger i Gaza?

Peter Beinart peger i sin samtale med Informations Rune Lykkeberg på fire forklaringer på, hvorfor mange jøder bosiddende i Israel, USA og andre steder kan leve med:

Forklaring 1: Den kollektive offerfortælling
Beinart mener, at mange jøder opfatter sig selv som de evige ofre i historien. Det skaber en forståelsesramme, hvor vold mod jøder – som f.eks. angrebet den 7. oktober 2023 – automatisk placeres i forlængelse af Holocaust og tidligere pogromer. I den optik ses palæstinensere (eller Hamas) som nutidens version af disse antisemitiske fjender. Det fjerner fokus fra, hvad Israel faktisk gør, og skaber en moralsk undtagelsestilstand, hvor al modreaktion bliver retfærdiggjort.

Forklaring 2: “Falsk uskyld” og moralsk afkobling
Beainart taler om en form for “falsk uskyld”, hvor man nægter at se sin egen rolle i andres lidelse. Mange jøder hævder, at palæstinenserne selv er ansvarlige for krigen og dermed deres egen død. Det bliver en måde at afvise ansvar og samvittighed – og derved forsvare fortsat vold.

Foto af Emad El ByedUnsplash

Forklaring 3: Religiøs og kulturel retorik
Der henvises ofte til religiøse tekster, som beskriver fjender (som f.eks. Amalek), hvilket legitimerer brutalitet. Beinart mener, dette misbruger jødisk teologi og blokerer for empati og medmenneskelighed.

Forklaring 4: Fortællingen om nødvendighed
Mange hævder, at Israel “ikke har noget valg”. Beinart afviser dette og påpeger, at bosættelser, militær kontrol og kolonisering af palæstinensisk jord er politiske valg – ikke tvang.

Kort sagt, Beinart mener, at mange jøder undlader at reagere på ødelæggelserne i Gaza, fordi de er fanget i en fortælling, hvor de selv altid er truede, og derfor ser deres statslige vold som nødvendigt forsvar – ikke som undertrykkelse.

Veteransoldater forsøger at flytte israelernes fortrængninger
En tidligere israelsk soldat peger i et interview med en dansk journalist på, at israelerne ikke kender til realiteterne i Gaza. De ser ikke palæstinensere som mennesker men som mål, der skal nedkæmpes. Ori Givati har oprindeligt set krigen som et legitimt modsvar på Hamas’ angreb d. 7. oktober, men nu er der nul legitimitet tilbage mener han. Krigen burde være afsluttet og fra start burde krigen være motiveret af fred samt et forsøg på gensidig forståelse. Han er dybt kritisk over for den måde, krigen har forløbet på, og mener ikke, at israelerne kan bruge sult og forhindring af nødhjælp som våben, siger han. Jeg siger “gudskelov er der israelere, som er humane og forsøger at fjerne fortrængningerne” ved at udgive video-interviews med personer, der har været soldater i Gaza på hjemmesiden Breaking the Silence. Breaking the Silence er en græsrodsbevægelse (NGO) organisation for israelske veteransoldater, der ønsker at stimulere den offentlige debat om den israelske besættelsen og få den til at ophøre.

Hvad synes du om forklaringerne og kan du acceptere dem som gode grunde til at det israelske militær undlader at igangsætte en våbenhvile og humanitær nødhjælp i Gaza?

One comment

  1. Interessant update: Her i september har Anders Jerichow i Politiken interviewet én af stifterne af veteran-organisationen Breaking the Silence. Yahuda Shaul nævner blandt andet, at et DEMOKRATISK valg i Israel vil kunne stoppe krigen i Gaza, da en ny regering “måske ikke vil forstå nødvendigheden af fred, men i hvert fald vil afslutte denne krig for at få de sidste israelske gidsler hjem. Men næste valg skal først afholdes om et år. Tænk, hvilke katastrofer der kan ske inden da”.

    Åh lad os håbe, at demokratiet og sejrer, og at den slemme nuværende israelske regering falder.

    Læs selv hele interviewet her:
    https://politiken.dk/del/b3mP-wAE80zg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *